Giv soklen nyt liv med en omgang maling
Kender du det? Facaden er lige blevet pudset eller måske malet, og huset står nu knivskarpt. Men så kommer spørgsmålet: Hvad stiller du op med soklen? Den halter voldsomt bagud og mangler lige en kærlig hånd for at kunne følge med. Måske har du overvejet at male soklen over med samme maling, som du har brugt til facaden, for det går vel ud på ét. Gør det ikke? Ikke helt.
Rengøring før sokkelmaling – det giver næsten sig selv
Før du går i gang med at male soklen, er det – som med alt andet, du skal male – vigtigt, at du har klargjort den først. Den skal rengøres for snavs med et rengøringsmiddel til facader – evt. et middel mod alger, hvis din sokkel har det. Derefter skal den ses efter for revner, løst puds og lignende. Finder du den slags, skal du lige snuppe en spartel og reparere med lidt spartelmasse, før du går videre.
Vælger du bare at springe i gang med malingen med det samme, risikerer du, at malingen hurtigt skaller af, og så har alt dit hårde arbejde jo næsten været forgæves. Det vil du da ikke byde dig selv, vel?
Brug en hårdfør sokkelmaling
Soklen har en meget udsat placering helt nede ved jorden, og den lægger overflade til lidt af hvert. Og det skal den selvfølgelig kunne holde til. Det er derfor ikke heeelt lige meget, hvilken maling du vælger til din sokkel. Den skal f.eks. kunne tåle, at tunge regndråber får jord til at sprøjte op på soklen, så malingen skal være smudsafvisende. Og vandafvisende for den sags skyld. Også fordi den skal kunne modstå den fugt, som kommer nedefra på en anden måde end resten af facaden.
Derfor kan det også anbefales at bruge en decideret sokkelmaling. Den er lavet til at kunne modstå alle de udfordringer, soklen udsættes for, men den har også selv (for de modige og farveglade) en udfordring. Ofte fås den nemlig kun i meget få farver. Men det skal da ikke afholde dig fra at få en lækker, nymalet sokkel i den farve, som gør dig glad.
Ønsker du de samme farve på både soklen og facaden?
Den rigtige facademaling kan også gøre tricket
Der findes heldigvis også facademaling, der er lige så stærk og robust som sokkelmalingen, og som har de samme smuds- og vandafvisende egenskaber. Når du vælger den type facademaling til din sokkel, beskytter du den derfor mod alt skidtet, mens du får mulighed for at blive glad i låget over at se på den.
Facademalingen kan nemlig tones, så du næsten frit kan vælge, hvilken farve, du gerne vil have på din sokkel – og din facade. For måske synes du, at det kunne være liiiiidt frækt med en facade og sokkel i samme farve. Eller måske er du til komplimenterende farver. Det gode er: Valget er dit!
Så uanset om du er til det sorte eller til noget mere livligt, så kan du give din soklen en behandling, der ikke bare gør den flot at se på, men samtidig også beskytter den – også mod mug og svamp. Det er da win-win!
Hvis du mod forventning skulle stå tilbage med flere spørgsmål end da du startede med at læse vores lille skriv, så er du da så super duper heldig, at du da altid er hjertelig velkommen til enten at ringe/skrive til os eller komme ned i butikken og få enten lidt rådgivning, inspiration eller svar på de spørgsmål du måske sidder og grubler over. Og ellers så er der da bare tilbage at sige god arbejdslyst.
Det skal du bruge: