Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
ForsideIndendørs malingGulvmaling |
Hvorfor bruge gulvmaling?
Hvis du har et malet trægulv, som du gerne vil vedligeholde, så er det vigtigt at finde ud af, om den maling, du har givet dit trægulv, er vedhæftet til underlaget (hvis malingen sidder fast og bare har slidtage og ikke skaller).
Det kan godt ske, at malingen er slidt af, men ikke nødvendigvis skaller af. Men hvis den skaller, så er det fordi, at den ikke er blevet rengjort ordenligt, inden man sidste gang malede, eller fordi man har brugt den forkerte maling til gulvet. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om den har vedhæftning til gulvet. Hvis ikke den har vedhæftning, så skal malingen slibes af gulvet.
Hvis malingen har vedhæftning til gulvet, skal man sørge for at få vasket gulvets overflade grundigt med grundrens. Hertil kan der eventuelt laves let eller mat slibning af overfladen med sandpapir. Hvis malingen ikke er slebet helt ned til det rå gulv, kan malerarbejdet begynde med den ønskede maling efter afvaskning og slibning.
Foretrækker du derimod at bruge gulvets naturlige udseende, skal du anvende gulvlak.
Derudover findes der også epoxymaling, som er en stærkere maling, hvor der er blandet kraftigere tilsætningsstoffer i.
Hvor ofte skal gulvet males?
Det mest afgørende i forhold til slidtage af gulvmaling, er anvendelsen af det. Køkkengulvet vil eksempelvis skulle males oftere end gulvet i gæsteværelset. Generelt bør gulvet i de primære rum i boligen skulle males hvert andet år.
Den letteste måde at vurdere, om gulvet trænger til maling er ganske enkelt at se på det. Er gulvmalingen begyndt at være slidt, kan du overveje en opfriskning.
Hvor mange liter maling skal du anvende?
Vores gulvmaling rækker til omkring 8-10 kvadratmeter per liter. Er det første lag, hvor der er tilsat lidt vand, rækker malingen til omkring 8 kvadratmeter per liter. Det præcise antal kvadratmeter står på hvert produkt. Derudover kan du altid anvende vores beregner, så du ved præcis hvor meget maling, der skal bestilles.
Få det bedste resultat af dit malerarbejde
Når du skal male dit gulv, skal du starte med en afvaskning af gulvet med grundrens, det er for at fjerne fed, skidt og smuds fra gulvet. Rengør med kalkfjerner, som sikre vand og sæberester fjernes, for at du sikre din gulvmaling, den allerbedste vedhæftning. Efter afvaskning tørres gulvet af med rent vand. Slib gulvet med fint sandpapir, således at gulvet får en jævn overflade – støvsug og tørre gulvet over med rent vand. Tape af de steder, du føler det nødvendigt.
Når gulvet er vasket og slebet tilstrækkeligt, skal det første lag gulvmaling lægges. Her skal der tilføjes 5-10% vand, så malingen flyder bedre ud. Se vejledningen på dit specifikke produkt. Tørretiden per lag er typisk 16 timer – tjek vejledningen. Efter tørring lægges andet lag. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at give gulvet 2-3 lag maling, før det helt dækker, og du får det bedste resultat.
Er det et helt nyt gulv du vil male, eller et, som ingen maler behandling har fået før, skal der grundes før du påbegynder malerarbejdet. Her er rengøringen og mat slibningen lige så vigtigt.
Er det et trægulv, skal der grundes med en isolerende grunder, for at forhindre knaster, tjære og andet udtræk, at komme igennem.
Vil du opfriske linoleum, fliser eller andre hårde gulve, skal der grundes med en hæftegrund, da den hæfter sig hårdt, på ikke sugende overfalder.
Er det betongulve, skal du blot fortynde første gang med 10% vand.
Det er vigtigt, at du ikke sparer på malingen – men heller ikke bruger for meget. Hvis der anvendes for lidt, vil du få et uens overflade – der vil syne mørke og lyse plamager. Bruges der for meget, vil malingen ikke flyde ligeligt ud og dermed blive ujævn.
De første måned efter malerarbejdet skal du være opmærksom på ikke at trække møbler over det nymalede gulv, da malingen stadig vil være lidt blød, og møblerne vil nemmere kunne afgive mærker. Vær derfor forsigtig, i den første periode efter malerarbejdet.
Har du anvendt gulvlak, og der kun er dele af gulvet, som trænger, kan du nøjes med at lave en mat slibning af det pågældende område og herefter lægge gulvlakken. Er lakken slidt helt ned til det rå gulv, bør den gamle gulvlak slibes ned og lakeres med 3 nye lag. Først skal gulvet have en let lak for at få træet til at rejse sig. Herefter laves en mellem slibning med et fint stykke sandpapir – gerne med en gulvsliber. Den efterfølgende dag lægges der 2 lag lak, som kan lægges samme dag.
Anvendes der en farvet gulvmaling, anbefales det ikke efterfølgende at behandle gulvet med gulvlak i et forsøg på at øge holdbarheden, da dette ofte vil resultere i misfarvninger. Gulvmalingen er udviklet til at kunne modstå hverdagens brug.
Hvilket tilbehør anbefales?
Til slibning af gulv kan det anbefales at bruge en gulvslibermaskine for at gøre arbejdet hurtigere og lettere. Til malerarbejdet langs kanten af gulvet og fodlisterne anbefales en langskaftet pensel for at gøre arbejdet mere bekvemt. Penslen skal have bløde hår. Til selve gulvet bør du anskaffe en korthåret malerrulle, også kaldet en gulvrulle.
Hvordan fjernes gulvmalingen?
For at fjerne malingen på gulvet anbefales ned slibning med en gulvsliber – både til trægulv og betongulv. Det anbefales dog at få en professionel maler til at gøre dette arbejde. Der findes ikke et kemikalie til fjernelse af malingen, hvorfor ned slibning er den eneste løsning. Kommer gulvmalingen på uønskede objekter, skal det fjernes hurtigst muligt med en fugtig klud. For at undgå denne situation anbefales det at sætte malertape over objekterne, inden at malerarbejdet startes.