Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere
Lyder det mærkeligt? Vi synes egentlig, det giver ret god mening.Vi er nemlig helt pjattede med at komme ud i den friske luft og slå vejrmøller hen ad skovstien, klatre i træer og klappe en skovsnegl. Så det vil vi rigtig gerne være med til at passe på. En grøn verden i farverDerfor er det også hulens vigtigt for os at sælge produkter, der ikke indeholder en masse skidteras, der laver ballade i vores miljø. Maling har nok ikke den største blomst i historiens miljøbog, men i dag er langt de fleste af de produkter, vi sælger på Mehr.dk og i vores butik, faktisk enten mærket med Ecolabel eller Svanemærket – eller begge dele! Så vi tør godt sige, at vi er med til at gøre verden grønnere … med masser af farver! Plads til personlighed – og masser af grinMen det er ikke kun naturen og miljøet, vores hjerte slår kølbøtter for. Det er også mennesker og deres finurlige forskelligheder. Vi har én klokkeklar regel i vores biks: Vi skal grine hver dag! Men derudover er det fløjtende lige meget, om du er tyk eller tynd, stor eller lille, grå eller lilla. Hos os er der plads til personlighed, humør – og udveksling. Udvikling og udvekslingNogen siger, at hvis du ikke er i udvikling, er du i afvikling. Det kender vi ikke noget til. Vi er egentlig ret meget til udveksling – udveksling af idéer, tanker og kompetencer. Og det gør vi hele tiden. Med hinanden, med lærlinge, med studentermedhjælpere, med praktikanter og med kunder og alle andre, der kommer inden for hørevidde af vores malerspande. Og så lidt pral!Vi er nemlig både i 2020, 2021, 2022 OG 2023 blevet tildelt CSR-mærket! Og det er vi splitte-vores-malerbøtter stolte af! Ikke så meget på grund af selve mærket, men fordi vi har været med til at give nogle skønne mennesker en chance! Så har de til gengæld overøset os med gå-på-mod, vilje og godt humør. Ren win-win som vi ser det! |