Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Søg...
 
TjekGratis fragt i hele DK v/køb over 499 kr.
TjekRessourcebesparende levering
TjekVi har prisgaranti
FarvevælgerFarvevælger KundeklubMin konto Sidst seteSenest set FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Fragtomkostninger0,00 DKK
Total0,00 DKK
Ressourcebesparende leveringPas på miljøet og vælg længere leveringstid
Gratis fragt v/køb over 499 kr.i hele DK
PrisgarantiAltid gode priser
7566 5219Alle hverdage 10.00-17.00
Trustpilot Trustpilot
MenuMenu
FarvevælgerFarvevælger

Spartling af væg – Skal gammel beklædning fjernes, før du kan spartle væggen? Måske ikke!

Spartling af væg – Skal gammel beklædning fjernes, før du kan spartle væggen? Måske ikke!

Sådan tjekker du, om du kan spartle oven på gammel filt, væv eller tapet

Hvis du som de fleste andre er økonomisk med din tid og hellere vil bruge den på at lave sjove ting end på hårdt, fysisk arbejde (med mindre selvfølgelig, at hårdt, fysisk arbejde er sjovt for dig), så har du sikkert ikke noget imod, når der ind imellem byder sig en mulighed for at gøre tingene en smuuuuuuuule lettere.

Og står du over for et spartelprojekt derhjemme, hvor du gerne vil have glatte vægge frem for 80’ernes populære savsmuldstapetlook, så kan det måske godt betale sig at lave et tjek af væggen, inden du kaster dig ud i at flå, dampe, rive, kradse alt væv, filt eller anden beklædning, du har derpå, af.

I nogle tilfælde kan det nemlig godt lade sig gøre at spartle oven på den eksisterende beklædning. Men det kræver, at du først går væggen efter. Er der steder, hvor beklædningen sidder løst, så dur det nemlig ikke. Så risikerer du, at beklædning, spartel og hele molevitten ryger af efterfølgende. Og så er alt dit arbejde jo spildt, og du har ikke sparet den mindste tid. Tværtimod!

Men du kan forholdsvis nemt tjekke, om beklædningen sidder fast. Start med at banke på den med fingrene. Er der steder, hvor den lyder hul, så sidder beklædningen løst, og der er kun én vej frem: at fjerne den løse beklædning. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis behøver at fjerne det hele, men kun de dele, der sidder løst. Det gør du ved f.eks. ved at bruge en spartel.

Fjern beklædningen, hvis den sidder løs
 

Kom godt i gang

Når du skal i gang, er det vigtigt, at du får al den løse beklædning væk, før du går videre til selve spartlingen. Ellers tør vi næsten godt love, at du kommer til at fortryde det efterfølgende.

Og vi må nok også erkende, at hvis du går efter det ypperste resultat, hvor alt gerne skal stå knivskarpt i den sidste ende, så skal der liiiiidt mere arbejde til. Så skal det gamle tapet altså helt væk – der er ingen vej udenom. Men det kommer lidt an på dit projekt og temperament. Der er mange projekter – f.eks. lejelejligheden, annekset, børneværelset osv. – hvor ”kun-næsten-et-boligmagasin-værdigt” kan være godt nok. Men det er selvfølgelig en smagssag.

Vælger du at fjerne alt den gamle beklædning og dermed skal i gang med den helt store omgang spartling, så kan der dog også være lidt hjælp at hente. Skal du spartle store overflader som vægge og lofter, så kan du nemlig gøre processen lidt nemmere ved at rullespartle. Hvordan gør man så det, tænker du sikkert. Du er faktisk så heldig, at vi allerede har lavet en artikel om, hvordan man bruger rullespartel.

Et lille tip! Hvis du vil være sikker på, at den resterende beklædning ikke løsner sig under spartelmassen, så giv lige væggen en fikserende grunder, EFTER du har fjernet løs beklædning, og FØR du går i gang med spartlearbejdet.

Så er der vist kun tilbage at sige god fornøjelse!

Det skal du bruge:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
5% rabat på dit første køb

Når du tilmelder Mehrs nyhedsbrev, giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine data og sende dig e-mails om tilbud, nyheder, konkurrencer samt tips og tricks til dit malerarbejde. Du har til hver en tid mulighed for at trække dit samtykke tilbage. Se vores persondatapolitik her.

Jeg har læst og accepterer overstående betingelser

Ressourcebesparende levering Pas på miljøet og vælg længere leveringstid
75 66 52 19 Kundeservice 10.00-17.00 i hverdage
Afhent i Gedved Mulighed for afhentning indenfor åbningstid
Vi har prisgaranti Altid gode priser
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle