Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Søg...
 
TjekGratis fragt i hele DK v/køb over 499 kr.
TjekRessourcebesparende levering
TjekVi har prisgaranti
FarvevælgerFarvevælger KundeklubMin konto Sidst seteSenest set FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Fragtomkostninger0,00 DKK
Total0,00 DKK
Ressourcebesparende leveringPas på miljøet og vælg længere leveringstid
Gratis fragt v/køb over 499 kr.i hele DK
PrisgarantiAltid gode priser
7566 5219Alle hverdage 10.00-17.00
Trustpilot Trustpilot
MenuMenu
FarvevælgerFarvevælger

Sådan gør du din træterrasse til Costa del Baghave

Sådan gør du din træterrasse til Costa del Baghave

3 gode råd til den bedste sommer på træterrassen

Sommer i udlandet kan være skønt, men sommer i Danmark med de lange, lyse aftener er altså bare noget helt særligt! Ganske vist kan det danske sommervejr være lunefuld, men med de rette forberedelser kan du nyde en skøn, dansk sommer på terrassen uden problemer. Så hvorfor ikke give træterrassen en make-over, der vil gøre en hvilken som helst charterdestination afbrændt af misundelse? Vi giver dig her nogle fif til at få den bedste sommer hjemme på terrassen.
 

1. Få basen i orden

Helt grundlæggende er første skridt til at skabe den ultimative feriestemning på terrassen, at den er vedligeholdt og gjort sommerklar. Der er ikke meget hygge ved splinter i de bare fødder, fordi træet er tørt og slidt. Eller at falde på rumpen på grund af glatte alger. Så start med at få træterrassen rengjort, så den fremstår indbydende og lækker.

Derefter er det tid til vedligehold, så dit hårde slid med at få terrassen til at tage sig godt ud også holder. Overvej, om det måske endda er tid til forandring med en ny farve. Måske en mørk grå eller en varm brun? Alle de vandbaserede træbeskyttelser kan tones, så du får den farve, der passer ind hos dig. Eller hvis du er til det patinerede, sølvgrå look, findes der også en træbeskyttelse, der kan klare det – og samtidig holde træet sundt.
 

2. Forbered dig på sol og regn

Man kan aldrig vide sig sikker på den danske sommer, så vil du have mest mulig glæde af din terrasse, så forbered dig på både sol og regn. Det kan du gøre ved at overdække eventuelt bare en lille del af terrassen, hvor du stadig vil kunne nyde de lange, lyse aftener, selv om der skulle falde regn. Det har faktisk også sin egen uvurderlige charme at sidde ude under tæppet med en kop kaffe, mens regnen falder stille.

Samtidig vil overdækningen kunne give dig skygge på de dage, hvor solen skinner lige voldsomt nok på den sarte, danske sommerhud. Det kræver selvfølgelig ikke nødvendigvis en permanent overdækning at finde skygge. Et sejl eller en parasol kan også snildt klare den opgave. Og suppler måske også med et læhegn til de dage, hvor vejret viser sig fra sin friske side. Så kan du klare stort set hvilken som helst dansk sommer.
 

3. Skab et rum

Når alt det praktiske er på plads, skal hyggen skabes. Det gør du bedst ved at skabe et miljø på din terrasse. Brug for eksempel plantekasser med grønne planter eller med urter til at afgrænse et rum. Invester i nogle lækre møbler, der giver dig mulighed for at slænge dig, når der skal slappes af. Og giv den så gas med puder, lamper, vaser, lanterner eller kasser på væggene til udstilling af udvalgte nips, der gør dig glad.

Det er med til at skabe et sted, hvor du føler dig tilpas, og hvor du kan give den fuld skrald med spansk sangria, franske oste eller italiensk rødvin. Husk at variere mellem materialer, højder og farver (uden at gå helt farvepaletteamok – der må stadig gerne være en gennemgående stil).

Så er er det egentlig bare frem med grillen og de høje glas, og så er du klar til at lade udlandet komme til dig.

God fornøjelse og god sommer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
5% rabat på dit første køb

Når du tilmelder Mehrs nyhedsbrev, giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine data og sende dig e-mails om tilbud, nyheder, konkurrencer samt tips og tricks til dit malerarbejde. Du har til hver en tid mulighed for at trække dit samtykke tilbage. Se vores persondatapolitik her.

Jeg har læst og accepterer overstående betingelser

Ressourcebesparende levering Pas på miljøet og vælg længere leveringstid
75 66 52 19 Kundeservice 10.00-17.00 i hverdage
Afhent i Gedved Mulighed for afhentning indenfor åbningstid
Vi har prisgaranti Altid gode priser
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle