Virkelig flot farvespil og struktur
Skal der ske lidt mere på dine vægge (eller måske kun på en enkelt væg) end bare det almindelige maling? Så skulle du måske overveje en indfarvet spartelmaling. Dekorationsspartel bliver den også kaldt. Og med god grund! Den giver nemlig både struktur og et super flot farvespil, så dine vægge nærmest bliver en dekoration i sig selv. Og den fås i et helt orgie af fede farver. Og det bedste ved det hele – ingen andre får en væg helt magen til din!
Spartling med ti tommelfingre
Ud over sit virkelig fede look, har dette produkt også en anden fordel. Den kan bruges af alle! Virkelig! Alle! Selv dem med ti tommelfingre. Det er nemlig selve strukturen og det ujævne og uens udtryk, der gør denne spartelmaling så flot. Og jo mere, du kan ”rode rundt” med den, jo flottere bliver resultatet faktisk. Det er bare vigtigt, at du ikke roder så meget eller længe med produktet, at det begynder at tørre – så kan det godt blive lidt noget klatværk. Og føler du dig ikke tryg med en spartel i hånden, så kan du bare bruge en pensel i stedet!
Rul, spartel (eller pensl) … og evt afslut
Fremgangmåden er forholdsvis simpel. Start med at rulle malingen på med en malerrulle, og brug derefter enten en spartel eller en pensel til at skabe struktur og farvespil. Og så kan du egentlig vælge stoppe der – så får du et fedt, råt udtryk.
Men du kan også herefter slibe væggen. Så får du et mere blødt look – stadig med et flot farvespil, men uden den rå struktur.
Eller du kan – efter at have slebet – give væggen en topcoat. Den giver farven og farvespillet mere dybde, og den gør også behandlingen stærkere, samtidig med at du bibeholder det bløde.
Få en flot dybde med spartelmaling
Giv møblerne en make-over også
Den indfarvede spartelmaling kan også bruges på møbler. Det kunne være en vase, der trænger til nyt liv, eller måske et bord, en hylde eller en kommode. Det er (næsten) kun fantasien, der sætter grænser. Fremgangsmåden er den samme, som hvis du bruger malingen på en væg. Og du kan derfor også lege med looket – alt efter hvilken afslutning, du vælger.
Bonustip! Hvis du bruger spartelmalingen på møbler, kan det være en god idé at bruge en primer først. Så er du sikker på, at overfladen er klar til behandling, før du går i gang.
Se det på video
Detale CPH, som producerer vores indfarvede spartelmaling, har lavet en videoguide, der viser, hvordan du bruger produktet. Er du lidt usikker på fremgangsmåden, kan det måske være meget rart lige at få det vist, inden du selv går i gang med produktet. Men så er der heller ikke længere nogen undskyldning for ikke at lave din egen unikke og super fantastiske dekorationsvæg!
VIDEO
Det skal du bruge: