Lad din bolig shine med maling i guld, sølv og kobber
Få fede effekter med metallic maling
Er du typen, der godt kan lide at være lidt ekstravagant – eller bare er vild med fede, anderledes detaljer? Så skal du læse videre!
For hvem siger egentlig, at farven på væggen behøver at være grøn, blå eller lignende ”traditionelle” farver? Eller at træbenene på sofaen eller sengen skal være eg eller valnød? Hvorfor ikke give den lidt ekstra gas med f.eks. guld, sølv eller kobber? Det kan du gøre med en metallic maling. Og du kan faktisk få en maling, der kan bruges på både metal, træ og – tro det eller lad være – vægge.
Kongestol i guld?
Ok, mindre end en kongestol kan også gøre det, men du kan få en virkelig fed og unik indretning, hvis du tør at eksperimentere med metalliske farver på dine møbler. Det kan f.eks. være at male din træsengeramme kobber eller stålstellet på din spisestuestol guld.
Mulighederne er mange for at sætte dit eget metallic præg på enten dine eksisterende møbler eller måske på et loppefund, og det er dermed forholdsvis nemt give dit hjem et storslået tvist. Malingen kan bruges på både metal og træ, men husk først at bruge en grunder – især på hårde overflader – så malingen har noget at hæfte på.
Skinnende detaljer
Hvis du ikke helt har mod på at give dig i kast med møblerne, så kan du også starte lidt mindre. Det kunne f.eks. være lysestagen, lampefoden, vasen, træfiguren eller billedrammen, der kunne give lidt ekstra wow-faktor i din indretning med et nyt metallook.
Det gode ved de mindre projekter er, at de ikke er så tidskrævende, så det er lettere at finde et hul i hverdagen, hvor du har mulighed for at lege med maling. Du er heller ikke så afhængig af at skulle være hurtigt færdig, som hvis det f.eks. er din sengeramme, du har givet dig i kast med. Og selv disse mindre nipsgenstande vil shine og gøre en stor forskel i dit overordnede look i boligen, når du har dem klar.
Den helt store
Er du derimod villig til at gå all-in, så kan du faktisk også bruge den metallic maling på vægge og lofter. Det kunne f.eks. være kobber på væggen bag sofaen i stuen, hvilket vil få både sofaen og eventuelle billeder og nips på væggen til at træde frem på en helt exceptionel måde. Eller det kunne være guld på loftet i entréen, så folk bliver blæst bagover i beundring det øjeblik, de sætter benene i din bolig.
Og spæder du så op med et par nips og et par stoleben i matchende metallook, så har du lagt vejen til at skille dig ud fra alle andre. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Tag et kig rundt i din bolig, og mærk efter, hvor du har mod på og lyst til at skeje lidt ud, og så start der.