Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Søg...
 
TjekGratis fragt i hele DK v/køb over 499 kr.
TjekRessourcebesparende levering
TjekVi har prisgaranti
FarvevælgerFarvevælger KundeklubMin konto Sidst seteSenest set FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Fragtomkostninger0,00 DKK
Total0,00 DKK
Ressourcebesparende leveringPas på miljøet og vælg længere leveringstid
Gratis fragt v/køb over 499 kr.i hele DK
PrisgarantiAltid gode priser
7566 5219Alle hverdage 10.00-17.00
Trustpilot Trustpilot
MenuMenu
FarvevælgerFarvevælger

Brug maling til at skabe paneler, felter eller rum-i-rummet

Brug maling til at skabe paneler, felter eller rum-i-rummet

Moderne herregårdsstemning eller måske et bibliotek i stuen?

Der er bare noget herskabeligt over en spisestue (eller et andet rum for den sags skyld) med høje paneler op ad væggene. Det kan noget! Men med mindre du rent faktisk bor på en herregård eller i en herskabslejlighed, så er det ikke sikkert, at det helt passer ind i resten af boligens stil. Og hvad gør man så?
 

Gå all in på stilen

Ja, én løsning er jo selvfølgelig at gå all in og smække træpaneler på væggene og stuk på loftet og satse fuldt ud på herregårdsstilen. Også selv om du måske bor i en toværelses eller et moderne byhus. I dag kan du nemlig slippe af sted med ret meget i individualismens navn. Så hvis du er den modige type, kan du også slippe af sted med at skabe pladsen til egen individuel stil – og så endda kalde dig selv for ’trendy’.

Men hvis det skal lykkedes, så kræver det altså ofte, at du har en rimelig god sans for stil og indretning. Ellers kan det let komme til at se kaotisk og malplaceret ud i stedet.
 

Gammelt trick, nye klæder

En anden mulighed er at bruge idéen bag herregårdsstilens høje paneler, men i en nyfortolket udgave. Nemlig ved at male ”paneler” på væggen i en flot farve, der adskiller sig fra væggens øvrige farve. Det er med til at give samme effekt og stemning som de ægte træpanelerne, men i et meget mere moderne look, der passer ind i flere forskellige typer boliger. Brug gerne malertape til at lave overgangen med, så du får en helt skarp kant mellem de to farver.

Når du er færdig med at male, kan du også vælge at sætte en smal liste op til at markere overgangen. Eller du kan endda gå så langt som at sætte tapet op på den øverste del af væggen, male den nederste del og til sidst sætte en liste op som afslutning.
 

Brug det andre steder også

Tricket med at male sig til en illusion af noget, kan også bruges andre steder. For eksempel kan du male et felt bag din seng i stedet for at bruge en sengegavl. Synsmæssigt giver det en illusion af en sengegavl, men det virker lettere i rummet. Men husk lige at bruge en maling med en høj glans, så du kan vaske væggen af ind imellem. Ellers kan det godt være, at du efter et stykke tid vil se skjolder fra hudfedt – ja, det lyder ikke lækkert, men det er sådan, det er.

Du kan også male dig til et rum-i-rummet. Mal for eksempel et stort felt i hjørnet bag din yndlingslænestol. Smid en bogreol på væggen og vupti, så har du dit eget lille bibliotek (eller i hvert fald et lækkert læsehjørne) – lige i stuen. Det er da faktisk ret smart. Og det er kun fantasien, der grænser for, hvordan du kan bruge det her trick. Så … hvad venter du på?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få
5% rabat på dit første køb

Når du tilmelder Mehrs nyhedsbrev, giver du samtidig samtykke til, at vi må behandle dine data og sende dig e-mails om tilbud, nyheder, konkurrencer samt tips og tricks til dit malerarbejde. Du har til hver en tid mulighed for at trække dit samtykke tilbage. Se vores persondatapolitik her.

Jeg har læst og accepterer overstående betingelser

Ressourcebesparende levering Pas på miljøet og vælg længere leveringstid
75 66 52 19 Kundeservice 10.00-17.00 i hverdage
Afhent i Gedved Mulighed for afhentning indenfor åbningstid
Vi har prisgaranti Altid gode priser
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle